|
REFERENCER
Jeg er i 30'erne, har 14 års erfaring i at stå model og har levet udelukkende af det de sidste 10 år.
Derfor arbejder jeg både i dag-
og aftentimerne og kan tilkaldes med kortere varsel. Jeg
arbejder både som croquis- og portrætmodel.
Kropstype: Runde former. Bor i København,
men rejser gerne.
Jeg er tilknyttet en del undervisningsteder
og kurser, hvoraf kan nævnes: Danmarks
Designskole (København), Designskolen
i Kolding, Grafisk Højskole, Royal Copenhagen,
Ulrik & Charlotte Hoff, Statens Museum for Kunst, Kunstskolen for Voksne Udviklingshæmmede,
Tegneskolen Brofogedvej, Tekniske Skoler, HF Frederiksberg, adskillige gymnasier, 10. klasses
centre, Den Økologiske Produktionsskole, K.U.B.A., seminarier, TV-Animation, Frederiksberg
Daghøjskole, Akademiet for Tegning & Design, Tegneskolen Ryesgade, dag- og aftenhold i
København, Hørsholm, Tårnby, Gladsaxe,Gl. Holte, Gentofte, Rødovre, Birkerød, Hillerød, Allerød,
Frederikssund, Køge, Glostrup, Ålsgårde, Slagelse,Tårbæk, Holbæk, Frederiksværk, Kalundborg,
Helsingør og Humlebæk m.fl.
Desuden har jeg stået model til træskulptur af en havfrue, medvirket i en Vinterberg film, pilotafsnit
af "Drengene Fra Angora", sketch i DR2's "Bonjour & Goddaw", dokumentar om Darwin
(også DR2), medvirket i DR2's Temalørdag/interview, lavet flere seriøse fotojobs for en reklame-
fotograf - så jeg er temmelig alsidig og nysgerrig på seriøse opgaver.
Firmaer og større arbejdspladser (bl.a. Københavns Kommune, ATP, DR's programudviklere,
AP Pension, A Film, Dansk Blindebibliotek, TEC, Complete Me) har også brugt mig
som et kreativt indspark i et kursusforløb
eller kick off, hvor deltagerne midt i al teorien og
snakken, kastes ud i at tegne croquis. Formålet er at gøre ting, man ikke har prøvet
før, og jeg er god til at få folk
til at slappe af og grine lidt, inden vi går i gang. Jeg fortæller om,
hvordan de teknisk kan gribe det
an og slår på, at det handler om at være åben og turde gå i
gang, selvom resultatet ikke bliver
perfekt. Det handler også om at se sine kolleger fra en
anden vinkel. Temaet er "Helhed og Detalje", og forskellige vinkler på stoffet (via øvelser) giver
input på, hvordan man - også i jobbet - kan opnå nye resultater med ændret arbejdsmetode.
Jeg har fået rigtig god respons, både fra arrangører og deltagere.
AP Pension
Torben Jan Sørensen, Salgschef:
"Vi fik et rigtigt godt indblik i, hvor vigtig detaljen er for at helheden
skal blive en succes. Laila's gode pædagogiske tilgang til øvelserne,
var meget udbytterige, og gav os mange input som vi kan bruge i
relation til vores salgsarbejde. For nogle var det grænseoverskridende
at have en fremmed nøgen kvinde stående foran sig, men igen, det var
et spændende element i at holde fokus på opgaven, nemlig at tegne!"

Jeg kan også byde på en workshop, der kan vare fra 2-4 timer, intensiv tegning. Har afholdt
den flere gange i private foreninger og gymnasier, bl.a. Høje Tåstrup Gymnasium.
Tilbage

|